Det begynder med en blog
Det er ret overvældende med alle de forskellige blogfænomener, der synes at eksistere alle steder og i mange forskellige sammenhænge. Således også de såkaldte blooks. En britisk journalist ved navn Judith O’Reilly oprettede i sin tid som hjemmegående husmor en blog hvorpå hun skrev sig ud af sin ensomme tilværelse efter at være flyttet fra storbyen og til en lille landsby i den nordlige del af Storbritannien. Efter at have fået sin blog fremhævet i et interview med en politiker, tilbød et forlag hende en udgivelse af en bog på bagrund af hendes skriverier på bloggen (deraf navnet blooks). Og hun er tilsyneladende ikke et enkeltstående tilfælde. Flere af den slags skulle være på vej. Der findes tilsyneladende også en særlig pris for disse bøger udsprunget online: http://www.lulublookerprize.com/
De to amerikanske blogentusiaster Robert Scoble og Shel Israel bloggede da også flittigt under tilblivelsen af deres bog Naked Conversations, og af bogen fremgår det også flere steder, at forfatterne har inddraget de mange kommentarer fra deres blogs i arbejdet med bogen, som således er blevet til i fællesskab med en stor skare af bloggere.

23/11/2007
Herhjemme har vi skam også et eksempel – spacemermaid har fået udgivet en blog som bog: http://spacemermaid.urbanblog.dk/category/blogroman/
Hendes blog er i dag her: http://www.spacemermaid1001.dk/
23/11/2007
Hej Trine-Maria
Tak for det – det er rigtig interessant hvad denne helt simple teknologi kan føre med sig af muligheder for flittige og kreative skribenter.
Faldt også lige over dit seneste indlæg på din blog Dødehavsruller for dummies?: http://www.hovedetpaabloggen.dk/ der handler om, at vores kolleger på Københavns Universitet nu også er begyndt at blogge. Det bliver interessant at følge med i.
Her på ASB er vi også så småt i gang, og der kommer flere og flere bloggere på banen. Generelt er de medarbejdere, jeg har talt med om at blogge rigtig positive over for det, men er lidt bange for, at det bliver en ”tidsrøver”. Har du med din erfaring nogle gode tips til, hvordan man tidsmæssigt administrerer det at vedligeholde en blog, samtidig med at kalenderen er fyldt op af deadlines på artikler, undervisning, møder, kurser osv. osv.?
Ha’ en rigtig god dag,
- Annette
12/12/2007
Kære Annette
Tillykke med dit meget fine initiativ! Jeg håber, at det vil give en rigtigt god debat. Først og fremmest er det bare så dejligt, at nogen springer ud og prøver noget nyt i denne universitære verden uden statsgaranti for, at det er meritgivende og prestigefyldt. Tak for det! Måske tør jeg også en dag…
Bente Mosgaard Jørgensen
13/12/2007
Kære Bente
Tak for kommentaren. Det er også mit håb, at vi kan få gang i en rigtig god debat via blogs, internt som eksternt. Når og hvis du får mod på at kaste dig ud i blogosfæren, er du velkommen til at kigge forbi og få et råd med på vejen :-)
Mange hilsner
Annette
You must be logged in to post a comment.