Er bloggen død eller bare blevet voksen?
“Blogging is no longer what it was, because it has entered the mainstream”, skrives der i artiklen Business: Oh, grow up; Blogging fra The Economist som giver en status på bloggen ved udgangen af 2008. Her beskrives hvordan bloggens enorme vækst og udbredelse, og efterhånden ret solide plads i mediebilledet har ledet nogle blog-pionererer til at erklære den for død og vende den ryggen, som for eksempel Jason Calacanis, grundlægger af Weblogs, Inc., der i følge artiklen denne sommer trak sig tilbage som elilte-blogger i frustration over mediets enorme udbredelse og deraf manglende intimitet. Der refereres således nu til ham som “former blogger”, og han mikroblogger i stedet på twitter.
Det interessante ved artiklen er således bloggens skift fra hvad nogle betragtede som et nyt medie ned revolutionerende potentiale til endnu et mainstream medie og heraf efterladt på grund af dets enorme vækst. Faktum er dog at bloggen er et “straightforward content-management system”, der åbent og hurtigt bringer opdateret information og nyheder til nettet, og som samtidig opfylder to interaktive behov for brugeren - behovet for at kunne kommentere på det skrevne og behovet for at kunne linke til en nyhed på siden.
Revolutionerende eller ej, så er det vel det bloggen hele tiden har kunne - og som det helt igennem brugerstyrede medie det er, måske for nogle brugere erklæret “død”, mens det for andre, og tilsyneladende flere og flere, er blevet et accepteret medie og sted på nettet at søge efter information og social interaktion med andre.
Hvad mener du? Er blogging stadig inde i varmen eller skal vi hellere satse på mikroblogging?

5/02/2009
Der er ikke nogen tvivl om, at den store hype omkring blogs er ved at være stilnet af – og det er jo også fint nok. Men modsat en del andre modeprægede fænomener (Second Life fx), er blogging jo – som du også skriver – virkelig blevet mainstream. Alle store aviser har blogs og blogfora, medierne bruger i højere grad blogs som nyhedskilder, og det er ikke længere eksotisk, at folk har fx en privat blog. Samtidig er bloggen jo også blevet så udbredt, at det er blevet sværere at tale om den som én ting – der er private, anonyme blogs, virksomhedsblogs, politikerblogs, mikroblogging, fotoblogging og alt muligt andet. Så selv om mikroblogging er kommet til, er det vel svært at forestille sig, at blogging som sådan er på vej ud? Radioen forsvandt ikke, fordi tv’et kom til. Det er vel kun blogging som eksotisk first-mover-ting, der er overstået? Det lader til, at nye medier dukker hurtigt op, men kun forsvinder ganske langsomt. Jeg mener – tekst-tv, et af verdens dårligste medier, lever stadig i bedste velgående i 2009 :-) Så kan bloggen vel ikke have udspillet sin rolle endnu?
I øvrigt: hvis man har lyst til at møde Jason Calacanis, så har man faktisk chancen i aften (i København, dog): http://bootstrapping.net/2009/02/03/calacanis-open-bloggermicroblogger-dinner.
9/02/2009
Hej Anders – Tak for input og vigtige pointer fra en standhaftig og vedholdende blogger, der trods sin blog-pioner status ikke har vendt mediet ryggen, nu hvor det er blevet mainstream.
Stødte også lige på endnu en slags blogging – Metroblogging: http://www.metblogs.com/ – et netværk af by-specifikke blogs fra mange dele af verden. Kunne være interessant at se nærmere på, havde man bare tiden…
4/04/2009
Hejsa
Jeg har kun lige tid til en kort kommentar. Jeg tror absolut ikke, bloggen dør ud – den er slet og ret kernen i web 2.0. Svejtserkniven i social media, som det blev sagt på community conference forleden (husker ikke hevm …).
Til gengæld tror jeg, at vi kan være så heldige, at blogosfæren til en vis grad bliver saneret. Alle dem der fint kan nøjes med indlæg på 140 tegn forsvinder over på Twitter. Det må da højne kvaliteten på blogs! Tag ikke fejl, jeg er glad for Twitter og bruger dagligt – men erstatte min blog? Nej, det kan Twitter ikke. Det er både/og :-)
5/04/2009
Hej Mette
Tak for din kommentar. Jeg er meget enig, og glad for at høre det fra en, som også har egen erfaring med mediet.
Jeg vil lige kigge nærmere på din blog. Kunne være spændende at fortsætte dialogen.
Mange hilsner
Annette “still going bloging :-)”
16/04/2009
I forlængelse af denne diskussion af bloggens fremtid i lyset af mikroblogging-bølgen, er der på Trine-Maria Kristensens blog: http://www.hovedetpaabloggen.dk/2009/04/13/har-bloggen-en-fremtid/
en tilsvarende interessant diskussion i gang…..
You must be logged in to post a comment.